Dagligdagen

Hverdagen hos mig

Vi hygger, leger, synger og læser hver dag.


I dagligdagen laver vi mange forskellige ting, som styrker og udvikler børnenes motorik, sprog, krop og selvhjulpenhed. Det sker ved at tegne, synge, lege, vise børnene hvordan man gør samt ved at tale og lytte til børnene og have respekt for deres ideer og individuelle behov.
Vores hverdag
kl. 06.30-08.30: Ankomst og aktiviteter indenfor
kl. 08.30-09.00: Formiddagsfrugt
kl. 09.00-11.00: Vi er ude - fording af høns, leg, skovture, gåture og kig til heste

kl. 11.00-12.00: Frokost og klargøring til middagsøvn
kl. 14.30 ca. Eftermiddagsfrugt og derefter aktiviteter indenfor eller udenfor afhængigt af årstid og vejret.

Når dagen slutter, siger vi farvel og tak for i dag. Børnene og jeg giver gerne hinanden et knus som farvel og på gensyn.
- Børnene får lov til at sove middagslur til de vågner.
- Børnene afleveres inden kl. 9 - hvis ikke andet er aftalt.
Vi vil være meget ude og indrage naturen i vores læring. Vi har en stor køkkenhave hvor der dyrkes ærter, gulerødder, jordbær og andre sunde ting.
Vi vil tage på ture i skoven, fodre ænder ved søen mm.
Vi vil have bagedage og maddage samt dage hvor vi bruger finmotorikken ved at lave kreative ting.

Vi vil hver dag tegne, synge, lave rim og remser og tumle på madrasser.

Maden vil altid være sund og ernæringsrigtig. Dog på fødselsdage og højtider skal der være plads til lidt godter i små mængder.
-Fuld forplejning - Der skal selv medbringes mælkeerstatning eller anden special kost, hvis barnet får det.
- Der tilbydes letmælk eller vand til frokost.
- Frokosten består af rugbrød/bondebrød med varieret pålæg samt gnavegrønt. Der vil også være diverse små stykker tærter (løg, porre, etc - tærter) samt diverse grønsager såsom tomat, agurk etc. Om sommeren vil det være fra egen have.


Fødselsdage
Når der er fødselsdage, er I som forældre velkommen til at tage noget festligt mad med.
Jeg gør altid noget særligt ud af fødselsdage. Barnet får selvfølgelig en gave.